Hop til indhold

Tilbage til menuen

Biografier og erindringer

Tavshedens tyranni

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne for fem år siden blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.

I løbet af de forgangne år har Rose besøgt universiteter og tænketanke, deltaget i konferencer og debatmøder overalt i verden for at diskutere tolerance og frihed. Flemming Rose fortæller om personer og oplevelser, der har påvirket hans syn på verden og sat rammerne for hans forståelse af Muhammed-krisen, om møder med systemkritikere i Sovjetunionen og eksmuslimer i Europa. Han giver os sin personlige beretning om en begivenhed, der de seneste fem år har sat dagsordenen for debatten om, hvad det vil sige at være borger i et demokrati, og hvordan vi lever sammen i en verden, der bliver stadig mere multikulturel, multireligiøs og multietnisk.

Hæftet
Udgiver Jyllands-Postens Forlag
ISBN 9788776921491
Udgivelsesår 2010
Antal sider 492
Udgave 1
Format 153x228
Sprog Dansk
DKK 200

Anmeldelser

  • JydskeVestkysten

    Claes Kastholm Hansen, 30.09.10
    ******

    På én gang lidenskabeligt engageret i sit emne og skrevet med intellektuel klarhed.

  • Nordjyske Stiftstidende

    Per Pilekjær, 30.09.10
    ******

    Flemming Rose har skrevet en fremragende bog om "mig og Muhammed". Den er ekstremt velargumenterende.

  • Jyllands-Posten

    Leif Davidsen, 30.09.10
    ******

    Jyllands-Postens kulturredaktør, Flemming Rose, har skrevet en intellektuelt spændende, fascinerende og sine steder gribende bog. Dens store styrke er, at den ser hele Muhammed-sagen i et globalt og ikke i et dansk perspektiv.

  • Fyens Stiftstidende

    Troels Mylenberg, 30.09.10
    ******

    Flemming Rose leverer om-, efter-og bagtanker, og som sådan er bogen en vigtig brik til forståelsen af, hvad den globale værdikrig handler om.

  • Journalisten

    Ida Ebbensgaard, 12.09.10

    Rose har gjort den danske journaliststand den tjeneste at give et begavet og begrundet bud på, hvad konsekvenserne risikererat blive, hvis ytringsfriheden bliver begrænset -eller endnu værre, hvis selvcensuren råder i et samfund. Bogen er en intellektuel og praktisk udfordring, der hurtigt viser sig at være mere kompliceret at besvare end beregnet.

  • Ekstra Bladet

    Hans Engell, 30.09.10
    ******

    Flemming Roses bog er et vigtigt samtidshistorisk dokument ... Den historie er værd at læse.

  • Kristeligt Dagblad

    Erik Bjerager, 30.09.10

    Flemming Rose har skrevet en fremragende bog om frihed, tolerance og demokrati... Rose er en velskrivende, vidende og dygtig journalist, som forstår at åbne det store, komplekse emne for læseren.