Hop til indhold

Tilbage til menuen

Diverse

Børshaj

Hvordan jeg blev iværksætter og investor, og hvad jeg lærte undervejs

» af Lars Tvede

Spænd sikkerhedsbæltet og hold fast, når Lars Tvede fortæller historien om, hvordan han blev milliardær - og en vaskeægte børshaj.
 
Lars Tvedes liv har været et eventyr. Han begyndte sin karriere med at vaske toiletter for ni kroner i timen, men var kun 20 år, da han spekulerede sig til en vingård i Andalusien. Som 30-årig var han gulddrengen i Klaus Riskærs koncern. Som 40-årig grundlagde han et selskab, som blev 45 milliarder kroner værd på børsen. Han er i dag anerkendt som en førende ekspert i finansmarkederne og har skrevet internationale bestsellere om børshandel.
 
Lars Tvede har levet som hippie, yuppie og nørd. Hans historie handler om vilde opture og brutale nedture, om rejser og eventyr, knofedt og gearing. Følg også investoren og iværksætteren, når han giver sit bud på fremtiden: Hvor skal man som privat investor satse sine sparepenge? Hvornår kommer robotterne? Hvad sker der, når computerne bliver klogere end os? Hvad vil kineserne bruge deres penge på?

Hvordan føles det at tjene en milliard? Det er vel ikke noget, man normalt tænker over. Som teenager kan det være, man drømmer om at score naboens søde datter, og når man bliver ældre måske om at få en Porsche - hvis det da ikke er en Volvo eller en elbil. Det kan også tænkes, at man en dag fantaserer om at løbe et maraton, flytte på landet eller blive gift og få fem børn.
Jo, der er meget, man kan drømme om. Også om at blive millionær. Måske endda mangemillionær. Men om at tjene en milliard? Nej, det er der næppe mange, der går og fantaserer om.
For mit eget vedkommende skulle der gå 42 år, fra den dag jeg blev født, til tanken om at tjene en milliard første gang slog ned i mig. For at være mere præcis skete det i december 1999. I den måned begyndte jeg så småt at fantasere om at blive milliardær. "Hvordan mon det føles hvis …?"
To måneder senere blev fantasien til virkelighed.
E-bog
Udgiver Jyllands-Postens Forlag
ISBN 9788776922474
Udgivelsesår 2010
Udgave 2
Sprog Dansk
DKK 230
Indbundet
DKK 350

Anmeldelser

  • Jyllands-Posten

    Henrik Ørholst, 26.09.10
    ******

    Lars Tvede er en meget velskrivende forfatter, og han forstår at skære en god historie.