I september 1807 overfaldt Storbritannien København og udsatte byen for et bombardement af hidtil usete dimensioner. En regn af bomber og brandraketter haglede i flere dage ned over byen og spredte skræk og rædsel blandt de sagesløse indbyggere.

Når englænderne overhovedet angreb København, skyldtes det, at den danske flåde hørte til blandt Europas største, og at man i England frygtede, at Napoleon ville invadere Danmark for at få fingre i den. Da det bedste forsvar er et angreb, besluttede englænderne sig for selv at tage kontrol med tingene. Et tidligt eksempel på det vi siden amerikanernes invasion af Irak har kaldt for "præventiv krigsførelse".

I anledning af 200-året for begivenhederne fortæller en ny generation af historikere i København 1807 om sider af bombardementet, vi ikke hører om så ofte: Hvad skete der f.eks. med de engelske borgere, der boede i byen? Hvor mange københavnere mistede livet og hvordan greb den engelske fjende belejringen og bombardementet an? Hvad snakkede københavnerne om, mens krigen stod på, og hvor store dele af byen blev ødelagt? Om dette og meget mere handler bogen.