Hop til indhold

Tilbage til menuen

Nyheder

 

Nyheder

Bloodlands

» af Timothy Snyder

På kun 12 år lykkedes det Adolf Hitler og Josef Stalin at tage livet af 14 millioner mennesker i det nuværende Polen, Ukraine, Hviderusland og Baltikum. Timothy Snyder kalder området for ´Bloodlands´.

Fra 1933 til 1945 bølgede myrderierne frem og tilbage - indtil Tysklands angreb på Sovjetunionen ofte i et samarbejde mellem Europas to mest frygtede diktatorer. Stalin gennemførte skånselsløse kollektiviseringer af det sovjetiske landbrug og udsultede og henrettede millioner af civile. Få år senere fik de overlevende nazisternes voldsregimente at mærke. Blandt de 14 millioner var ingen soldater, ingen døde i krigshandlinger. Efter Anden Verdenskrig sænkede mørket og tavsheden sig over de systematiske ugerninger. 

Historikeren Timothy Snyder har fundet nye kilder til sin afdækning af motiverne bag Hitlers og Stalins forbryderiske fremfærd i det centrale Europa. Han viser hvordan de to regimer var fælles om både jødehad og blodtørst. Timothy Snyder støtter sin fremstilling på alle tilgængelige primære kilder: Ofres breve, noter og papirlapper kastet ud fra tog på vej mod kz-lejre og Gulag, dagbøger fundet på ofre i massegrave.

Bloodlands kaster lys over et af de mørkeste kapitler i Europas historie. 

I denne provokerende og originale bog skriver han, at det 20 århundredes virkelige drama foregik i landene mellem Tyskland og Sovjetunionen og at vor vestlige stirren os blinde på Vesteuropa og Anden Verdenskrigs kz-lejre giver et skævt billede af historien. Han skriver, at dette områdes blodige besættelser afløste hinanden og at civilbefolkningernes tab må tælles i millioner. Her gik både nationalister, kommunister og nazister amok både før og efter Anden Verdenskrig.

Indbundet
Udgiver Jyllands-Postens Forlag
ISBN 9788776922665
Udgivelsesår 2011
Antal sider 520
Udgave 1
Format 153x228
Sprog Dansk
DKK 400

Anmeldelser

  • Information

    Georg Metz
    ******

    Timothy Snyders metodiske dygtighed er uomtvistelig, hans studier både i overordnede strukturer og i lokale forhold helt ned på landsbyplanet meget overbevisende.

  • Ekstra Bladet

    Hans Engell

    En meget stærk og velskrevet bog.

  • Jyllands-Posten

    Bent Jensen
    ******

    Det er en meget vigtig bog, der her foreligger i en god dansk oversættelse.

  • Politiken

    Henrik Lundtofte
    ******

    Bloodlands bør læses af enhver med interesse for Nazityskland og Stalins Sovjetunionen, for dens ambition og for dens insisterende fokus på mørkets hjerte i øst.