Hop til indhold

Tilbage til menuen

Ugens top 10

Jagten på Eichmann

11. maj 1960 blev en af verdens mest eftersøgte nazister kidnappet af israelske agenter i Buenos Aires.

» af Neal Bascomb

Adolf Eichmann var ikke en af de allerstørste fisk for krigsforbryderdomstolene lige efter anden verdenskrig. Men langsomt gik det op for verden at Adolf Eichmann var selve inkarnationen af den tyske Endlösung. Med nidkærhed og præcision organiserede Eichmann helt op til krigens slutning deportationen af de europæiske jøder - deportationen til gaskamrene.

Adolf Eichmann var klar over at skæbnen ville indhente ham. Straks ved krigens slutning smed han sin SS-uniform og sneg sig ud af Berlin i en almindelig tysk værnemagtsuniform.

Gennem de næste 15 år kom grupper af Holocaust-overlevere og agenter fra det israelske efterretningsvæsen tættere og tættere på hans spor.

Neal Bascomb fortæller den nervepirrende og sande historie om, hvordan det lykkedes en mand med en frygtelig fortid at holde sine forfølgere stangen i 15 år. Lige indtil 11. maj 1960.

Klokken 20.05 så holdet et svagt lys dukke op i det fjerne. Et øjeblik efter gennemborede bussens lygter det mørke, som lå over landevejen. Bremserne hvinede, busdøren gik op med en raslen, og de to passagerer steg ud. Mens bussen kørte videre, gik kvinden til venstre, væk fra manden. Han satte kursen mod Garibaldivej, foroverbøjet mod vinden. Han havde stukket hænderne i frakkelommerne.
I det fjerne tordnede det. En storm var i anmarch. Tiden var inde til, at Adolf Eichmann skulle stå til ansvar for sine gerninger.
Indbundet
Udgiver Jyllands-Postens Forlag
ISBN 9788776922061
Udgivelsesår 2010
Antal sider 389
Udgave 1
Format 0x0
Sprog Dansk
DKK 300

Anmeldelser

  • Berlingske Tidende

    Bent Blüdnikow, 04.06.10
    ******

    Det er ikke jomfruelig grund, han betræder, men han får det bedste ud af historien.

  • Fyens Stiftstidende

    Bo Jepsen, 02.06.10
    ******

    Fornem bog om jagten på en af hovedmændende bag jødeudryddelserne.

  • Ekstra Bladet

    Hans Engell, 20.05.10
    ******

    En minutiøst detaljeret, uhyre spændende og velskrevet beretning om Eichmanns flugt og jagten på ham. Den er skrevet som en thriller, men dette er langt værre - det var virkelighed.

  • Information

    Tonny Vorm, 04.06.10

    Resultatet er ikke til at lægge fra sig.

  • Jyllands-Posten

    Flemming Østergaard, 11.05.10
    ******

    Bascomb har begået en imponerende og overvældende research. Der kan ikke være mange sten tilbage at vende.

  • Weekendavisen

    Hans Mortensen, 28.05.10

    …Bascomb har med en journalistisk reportagestil formået at levendegøre dramet, så man inhalerer siderne som en kriminalroman uden at miste den væsentlige historiske og moralske pointe.

  • Politiken

    Peter Wivel, 10.07.10
    ******

    Vigtigt nyt kapitel om processen mod Eichmann.

  • Kristeligt Dagblad

    Moritz Schramm, 10.07.10

    En alt i alt yderst læse- og anbefalelsesværdig udgivelse.