Det var os
Hør uddrag

Det var os

Golnaz Hashemzadeh Bonde

Politikens Forlag
Den svensk-iranske forfatter Golnaz Hashemzadeh Bonde skildrer uden filter de afgrunde, vi somme tider må stirre ned i. Det var os er en roman om en kvindes rasende kamp mod uret, men først og fremmest om hendes kamp mod sig selv.

Nahid møder Masood, den aften hendes familie fejrer, at hun er kommet ind på medicistudiet. Det er midt under den iranske revolution, og de unge elskende kaster sig ind i frihedskampen. De føler sig udødelige, men de må betale dyrt for deres oprør, og snart er de på flugt fra alt, hvad de kender
                     
I et venteværelse på et svensk hospital tredive år senere sidder Nahid alene. Hun er vred på sin sygdom, på hospitalspersonalet, på sin datter - på livet. Men hun ved ikke, at der er spirende nyt liv på vej, og måske var alle hendes kampe alligevel ikke forgæves.

Det var os er et knytnæveslag af en roman om en oprørsgeneration, om mødre og døtre, om tab og afsavn, men også om stolthed og stort livsmod.

”En af de romaner, der bliver en slags lærebog for livet. Læs den, før det er for sent.”
DAGENS NYHETER

”Ubesværet og flydende fortalt, så hver eneste sætning får vægt og betydning.”
AFTONBLADET

”I eksplosive sætninger beskrives en kvinde, der ikke længere har råd til at fortælle andet end sandheden.”
GÖTEBORG-POSTEN
Læs mere
Vælg udgave:
 e-bog (epub)
 lydbog (download)
 p-bog (indbundet)
Belastning...
DKK 250.00
Sprog: Dansk
Sideantal: 208
ISBN: 9788740041392
Format: 135x210
Udk. 04. maj 2018
1. udgave, 1. oplag
Indbinding: Indbundet
Indholdsgrafiker: LYMI
Forlag: Politikens Forlag
Oversætter: Lisbet Kjær Johansen
Anmeldelser og omtale
 
 
 
 
 
 
-  Bogfriisen.dk
Smertefuldt og livsklogt berigende: ’Det var os’ er en roman, der ikke bør negligeres og som griber om hjertet ganske fra begyndelsen. Til gengæld klemmer den så hårdt, at smerten – bogen igennem og efterfølgende, ikke fornægter sig. Det er fortællingen om, at være tvunget til at se sandheden i øjnene, når tiden rinder ud – også selvom den viser sig fra sin grimmeste side. Om store tab, om at blive traumatiseret – af sine nærmeste, af skæbne, omstændigheder – ja måske endda af sig selv. Om at stå som en lysende stjerne og opleve at ende som det modsatte. Ligeledes er det fortællingen om det mod der kræves, hvis man skal gøre krav på det gode liv bedst som dette lakker mod enden. Om at elske højt og alligevel oftest forhindre sig selv i at vise det … Bogen er barsk, rørende og prikker helt uden fløjlshandsker til eksistentielle temaer. Ikke mindst det om mødre og døtre. Men håbet lever. Læs mere
 
 
 
 
 
 
-  FEMINA, Julia Lahme
Hold nu op for en bog. Jeg ved næsten ikke, hvordan jeg skal tage fat på at beskrive den. For én ting er handlingen, noget helt andet stemningen, der siver ud mellem linjerne... Romanen bringer os tæt på, hvad det vil sige, og hvordan det føles at være flået ud af sit liv som flygtning, og romanen står simpelthen så klar og tydelig og fuld af nerve. Heldigvis er der også et løfte om en lysere fremtid i den, og jeg tror, jeg begynder forfra på den med det samme. Læs mere
Bogblogger.dk
Det er en roman om at leve med hemmeligheder, om at føle skam og skyld og om at håndtere den konstante erindring om at de valg man har truffet, har konsekvenser for både en selv men også for andre mennesker. Om at ungdommens idealer og kampen for det man tror på har vidtrækkende betydning resten af livet. Om at dø lidt selv, når dem man elsker dør. Og om at leve i ensomhed – selv sammen med andre. Og så er det en rå og barsk fortælling om at vente på døden. Ofte er døden i romaner skildret smukt med forsoning eller med at ringen sluttes ved, at et nyt liv opstår, når en anden drager bort. I denne roman er et nyt liv på vej, men Nahid forbliver bitter og vred og helt urimelig overfor sin voksne datter. Og det er denne vrede og bitterhed, der er styrken ved bogen. Her er ingen illusion om at truslen om døden forsoner eller tilgiver. Læs mere
www.god-bog.dk
Bogen er glimrende fortalt, og mor-datter forholdet er beskrevet så præcist og ægte, at det gør ondt. Læs denne bog, det gøres ikke bedre.
Villabyerne, Signe Langtved Pallisgaard:
'Det var os' er den slags bog, man læser ud i én køre. Man bliver suget ind i hvert eneste af de korte kapitler om kvinden Nahid, der på bogens første sider får en dødsdom … ’Det var os' er en stærk og sandhedssøgende roman om en oprørsgeneration, om mødre og døtre, om tab og afsavn, men også om stolthed og livsmod. Bogen er flydende og skrevet med stor nødvendighed. Læs mere
Politiken, Sophie Engberg Sonne
Man kommer hele vejen rundt om livet i den iranskfødte Golnaz Hashemzadeh Bondes stærke lille roman om flugt, overlevelsestrang, livslyst og overgivelsen til døden … en kompakt udledning af følelser, viklet ind i minder, der hvirvles frem, mens man suser gennem siderne..
Downloads